onsdag den 24. april 2013

Skyr - is

Så er min fødselsdag veloverstået og jeg havde en skøn dag.
Jeg blev begavet til den store guldmedalje, hvilket jo er MEGET skønt.
Bla. fik jeg en ismaskine og der er vel ikke mange ting, jeg elsker mere end is.
Vil dog gerne prøve at lave noget is, der var lidt sundere end alm. flødeis.

Jeg faldt så over en opskrift på Skyr-is.
Skyr, som jeg forrige år så som en af de største & bedste nyheder ...JEG ELSKER SKYR!!
Så den skulle prøves som det første.

Opskriften lyder således:

300 g frosne hindbær
1,5 dl vand
200 g skyr 0,2%
100 g æggehvider
Sødemiddel

Hindbærene koges ind til sirup og blendes med skyr.
Derefter piskes hviderne og blandes med hindbær/skyr-blandingen.
Nu skal den i ismaskine eller direkte i fryseren.

Jeg skulle jo have delt en masse æg.  Jeg havde set på nettet et sted, at man kunne tage blommerne fra hviderne ret nemt, ved hjælp af en plastikflaske.
Nu fik jeg chancen for at prøve dette fif af.

Man trykker simpelthen bare luften ud af flasken, placerer den over en blomme og gir' slip og så suges blommen ind i flasken. Her kan I se, hvordan det ser ud...
Smart!!




Opskriften er jo ret nem..og lige til at gå til.
Her ser I isen i ismaskinen.... Lækker og indbydende farve.


Nu glæder jeg mig bare til i aften, når den skal prøve-smages!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar